Arbejde med horn og ben

I arbejdet med horn og ben har jeg afprøvet flere forskellige metoder til at fremvise den æstetiske værdi af materialerne, samt deres funktionelle side.

Det første projekt med horn og ben var at udarbejde en smørekniv som var funktionel samt æstetisk.
Jeg startede ud med et helt horn som efterfølgende blev skåret ud i et passende stykke, som efterfølgende blev presset flat.


Efter stykket var gjort flat, blev det skåret ud i en form som en smørkniv. Som efterfølgende blev slebet og poleret, og fik et "skær" - til nemmere at få smøret af og på kniven.

Efter kniven gik jeg igang med også at lave en ske og en gaffel. Disse blev udarbejdet på samme måde, med den ene forskel at for at kunne have en mere funktionel værdi skulle der laves en fordybning i skeen og gaflen. Dette gjordes ved hjælp af en form som den set på billedet nedenfor, som så pressede en fordybning ud i materialet.



Her ses de færdige 3 redskaber, som har forskelligt udtryk alt efter hvilket ben eller horn der er blevet brugt.


Efter dette projekt med spiseredskaberne gik jeg i gang med noget mere "funktionelt" i forhold til hvor meget jeg reelt set ville få det brugt.

Jeg gik i gang med at lave en fyrfadslysholder med skærme i horn.
Først fandt jeg en ældre planke med bark på som passede perfekt til basen af min stage, med henblik på det rustikke udtryk


efter at have et passende stykke af planken begyndte jeg at gøre plads til fyrfadslysene. Jeg borede først et hul med et hulbor som jeg efterfølgende brugte hammer og stemmejern til at udhule. Jeg fandt nogle fine messing holdere som jeg satte i hullerne. 

Jeg havde fundet nogle gode stykker horn som havde en tilpas tyndhed i materialer samt et udtryk som ikke var alt for fint, således at lyset kunne komme igennem på en lækker måde. 




Det færdige resultatet ses her, med og uden lys i :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar